Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

sit Sæde i Christiania og udfoldede en stor Virksomhed i national Retning. Alt dette har dog mindre at betyde i Sammenligning med endnu meget vigtigere Ting, der hos Professor Sars maa glimre ved sin Fraværelse.

Der er nemlig i denne sære Bog ingen Plads for Hovedbegivenhederne i de kritiske Aar 1807—1813. Man faar høre en ubillig Anklage mod Frederik den sjette, hvem Forfatteren — uden at tage ringeste Hensyn til Prof. E. Holms her uundværlige Verk: „Danmark-Norges udenrigske Historie fra 1791 til 1807“ — beskylder for med frit Valg, og til Norges Skade at have allieret sig med Frankrige, medens Sandheden er, at han netop havde ønsket at forbinde sig med England, men hindredes deri af denne Magt selv. Derimod faar man intet høre om den norske Regjeringskommission, der dog blev en saa betydningsfuld Forberedelse til en selvstændig Styrelse, intet om Grev Herman Wedel-Jarlsbergs store og mærkelige Planer, intet om Christian August, og saagodtsom intet om Selskabet for Norges Vel, der dog optraadte paa Fædrelandets Vegne med en Myndighed og en Dristighed, som tidligere havde været utænkelig.[1] I en Indledning til vor Grundlov bliver det endog fortiet, at en fri Forfatning var paatænkt af Grev Wedel og hans Venner allerede i 1809, en Kjendsgjerning der har en saa stor Betydning for det endelige Udfald af Begivenhederne i 1814. Grunden til, at

  1. „Dette Selskab foretog sig Tid efter anden mange økonomiske Foranstaltninger, tildels uden at spørge Regjeringen om Tilladelse, og en Nordmand, Etatsraad Tønder-Lund, hørte jeg selv sige, at Selskabet havde grebet ind i Kongens Suverænitetsrettigheder paa en saadan Maade, som faa Aar tidligere næsten vilde have stemplet Ophavsmændene som Forrædere eller Oprørere, men som man nu maatte lade hengaa aldeles upaaagtet“. (Werlauffs Erindringer i Dansk hist. Tidsskrift, 4de R., B. 4). Werlauff har her i sin høie Alderdom gjort sig skyldig i en Unøiagtighed, thi N. Tønder-Lund var druknet paa Overreisen til Norge allerede før Selskabet stiftedes, men de anførte Ord ere dog fuldt stemmende med den Opfatning, som den danske Enevoldsregjering fra sit Standpunkt maatte have af hvad der foregik i Norge.