hvorfor hans Udtalelser ikke have noget at betyde[1], ikke at tale om det pudserlige Indtryk, Rothe overhoved maa gjøre i Egenskab af Bondeven, naar man ved, at han, der selv var Godseier, havde Ord for i særegen Grad at plage sine Bønder. Selv hos norske Forfattere gik Beundringen for Bønderne ikke saa vidt, som Prof. Sars vil have, og hos de yngste af Fællesliteraturens Digtere hører man lidet eller intet om dem. Den franske Revolution bidrog ikke til at stemme Sindene idyllisk, og de store Begivenheder, den medførte, vendte Iagttagernes Tanker udad. Sars har forresten selv afkræftet sin hele Paastand ved at erkjende, at Nordmændene egentlig kun sværmede for Bonden, medens de studerede i Kjøbenhavn, altsaa paa Afstand, og at „Ilden somoftest sluknede“, naar de vare komne hjem til Norge, det vil sige, naar de som modne Mænd lærte Virkeligheden at kjende. Han har selv da tilsidst ein Fornemmelse af sin Paastands luftige Beskaffenhed.
Hvad der beherskede Rigsforsalmlingen i 1814, var derimod Revolutionens Frihedsideer, hvorfor ogsaa den franske Konstitution af 1791 kom til at øve en saa stor Indflydelse ved Affattelsen af vor Grundlov. Ganske paa samme Maade gik det til, at fornyede Revolutionsbevægelser i Frankrige bidroge til at give den danske Grundlov den Skikkelse, som den fik i 1849. Hos os som i.Danmark opstilledes derfor demokratiske Valgprinciper, og da maatte det efter de nordiske Landes hele Forhold blive en nødvendig Følge, at Bønderne som det talrigste Element i Befolkningen ogsaa bleve det talrigste i Repræsentationen, saasnart de bleve sig sin Magt bevidste. Det vilde være saare interessant at se, hvor-
- ↑ Vi ville ikke forholde Læseren en Prøve raa Rothes Fraser om Norge. For Kronprindsen foreslog han en Reiseplan i følgende Ord: „Fra Fladstrand seiler Frederik i 10 Timer til Norge, drager frem, bliver ei i ødselt, halvt vanartet Christiania, men om blandt Folket, ind i nogle Bøigder til Thelemarken, gjør det i et Par Uger, seiler hjem igjen. O Gud! Hvilken Handling, hvilken Ære, hvilken Velsignelse, hvilket stolt Rygte!“
