Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

samme frugtbare og belivende Vækkelse. Men det forstaar sig, at man ikke maa overdrive Betydningen af dette Tilløb til en historisk Renaissance. Den frembragte hos os kun et Par Beskrivelser af Landet og nogle Oversættelser af Sagaerne, ja meget heraf kom endog til at henligge utrykt. Faa kunde og vilde dengang læse, og det hele blev saaledes kun en første Begyndelse. Det siges og gjentages vistnok i mange Skrifter, at Peder Claussøns Oversættelse af Snorre har øvet en stor og almindelig Indflydelse endog paa Bønderne, men at dette er en stor Overdrivelse, viser sig allerede deraf, at første Oplag af denne Bog udkom 1633, andet først 1757. Det blev kun en ganske liden Minoritet, hvis Fædrelandsfølelse blev vakt eller næret gjennem disse Sagaer, og til at danne et Værn mod de Farer, vi ovenfor have paapeget, vilde dette endnu have været aldeles utilstrækkeligt.