Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

havde Blikket henvendt paa Erobringer hinsides Østersøen end paa sin egen Halvø. Havde det samlet sin Kraft til det Maal at forene hele denne, saaledes som Johan Gyllenstjerna synes at have ønsket det, vilde det udentvivl have formaaet at gjennemføre en saadan Politik.

Dette er triste Betragtninger, men Historien kan ikke undlade at anstille dem, og det lader sig ikke afvise, at en saadan Lemlæstelse kunde være foregaaet. At benegte Muligheden heraf vilde neppe være meget forstandigere end den formastelige Ytring, som man har hørt af danske Grundtvigianere, „at Gud ikke kan undvære Danmark“.

Ved en saadan langsom Opgaaen i Sverige gjennem Afstaaelse af det ene Landskab efter det andet vilde hele Norge tilsidst være blevet, hvad Bohuslen virkelig er. Men ogsaa, om vort Fædreland helt og paa engang var blevet forbundet med Sverige i det sextende Aarhundrede, vil det let indsees, at dette vilde havt ganske andre Følger, end den stedfundne Forening med Danmark kunde medføre. Reformationen, indført fra Sverige, svensk Prædiken i enhver norsk Kirke, svenske Bibler og svenske Skoler, Upsala Svenskes og Norskes fælles Universitet! Enhver fordomsfri Betragter føler uden nærmere Paavisning, hvorledes det vilde have gaaet, om svensk Sprog havde faaet Indgang som Kirke-, Literatur- og Forretningssprog her i Landet paa den Tid, da vort Folk, for at bruge Aschehougs træffende Udtryk, „var ifærd med at nedsynke til en Stamme“. Naar man kjender det nære ethnografiske og sproglige Slægtskab, der uimodsigelig raader især mellem Norges bedste og rigeste Dele og de tilstødende svenske, er det let at forstaa, hvilke Betingelser for en Sammensmeltning her havde været tilstede, om den var bleven forsøgt dengang. Og tænker man sig saa Nordmændene som Deltagere i Trediveaarskrigen og alle Sveriges øvrige Bedrifter i dets Stormagtstid, og en Plads paa det svenske Riddarhus som Maalet for hver ærgjerrig norsk Krigers Stræben, er det let at indse, at her vilde have været knyttet Baand, endnu stærkere end mellem