Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nok, her er Sommersol nok, bare vi, bare vi havde Kjærlighed nok“ osv.

Idet Prof. Sars nu gaar videre, maa han vistnok erkjende, at i 1536 „syntes Sjelen i det norske Samfundslegeme at være udslukket“, men, tilføier han, „Nationer dø ikke“, — „som Madame Staël siger“. Han ser da med Stolthed i Norges gamle nationale Historie den Kraft, der har opretholdt Nationens Liv. Naturligvis ere vi her forsaavidt enige med ham, som ogsaa vi tillægge de historiske Minder en overordentlig Betydning, men vi kunne ikke gaa videre end til at erkjende, at det var dem, der gjorde en ny norsk Historie mulig. At sikre den vilde de ikke have formaaet. Thi trods Madame Staëls Forsikring kunne Nationer dø, og da naturligvis især smaa Nationer. Og paa Reformationstiden — det tør man trygt sige — vare Nordmændene uden Sammenligning Europas mindste og svageste Nation.

Norge var, naar der skal tales alvorligt, i det sextende, ja endnu i det syttende Aarhundrede udsat for større Farer, end man almindeligvis betænker. De, der i vore Dage behage sig i Godtkjøbs-Deklamationer over „Dansketidens“ Ulykker, bør nok tilsidst indrømme, at der kunde have hændt os meget værre Ting, end de, der bleve en Følge af Grevefeiden. Midt under Norges Ulykker var det nemlig en uvurderlig Lykke, at Norge helt og ubeskaaret blev den danske Konges Bytte og undgik f. Ex. at blive delt mellem Sverige og Danmark. Dette kunde meget let være skeet allerede paa Reformationstiden, om Gustav Vasa havde siddet fastere paa Thronen i sit eget Rige, og denne Konge har som bekjendt selv udtalt, at det alene var Omstændighederne, som hindrede ham i at gribe efter Norge. I Syvaarskrigen var hele det Nordenfjeldske en Tid i svensk Besiddelse, og det skyldtes visselig kun Erik den fjortendes og hans Hærføreres Uduelighed og Uklogskab, at det blev vundet tilbage. En Deling af vort Land kunde ogsaa senere have foregaaet gjennem smaa, men fortsatte Afstaaelser til Sverige. Og dette sidste er noget mere end en Tanke, thi en saadan