har skadet, snarere endog gavnet Menigmand langs Kysten, der herved fik et sikrere Marked for sine Varer. Heri tro vi at være enige med Sars og sætte Pris paa at være det.
Derefter taler Sars om „uhyre Jordegodser, som vilde have afgivet et tilstrækkeligt økonomisk Grundlag for en talrig og mægtig Adel“, og som i det fjortende og femtende Aarhundrede samledes paa en enkelt Haand[1] (S. 13). Men naar han saa kort efter bemærker, at disse samme „uhyre“ Eiendomme gik over i fremmed Adels Besiddelse og tjente som Grundlag for dens Herredømme“, slaar han selv sin Paastand om de „uhyre“ Eiendomme ihjel, thi som Sars ypperlig ved, var den indvandrede danske Adel, der arvede de uddøende norske Slægter, altid (naar en eneste Mand, Jens Bjelke, undtages) baade faatallig og fattig i Sammenligning med sine Frænder i Danmark selv, og det vel at mærke, uagtet de „uhyre“ Eiendomme i det sextende Aarhundrede, netop samtidig med deres Overgang i danske Hænder, voxte umaadeligt i Værdi formedelst Trælasthandelens Opkomst. Tingen er den, at de „uhyre“ Eiendomme havde en saa ringe Leieværdi, at de ikke vare istand til at skabe rige Jorddrotter, men det er en Sandhed, som ikke passer i Sars’s System. Ved paa denne Maade at bortse fra Kjendsgjerninger er det, at Sars faar ud, „at Evnen til at forsvare Landet havde været rundelig nok, saafremt ikke Villien havde manglet“, og her anbringer han, idet han næsten bliver sentimental, endog det Citat af Bjørnson: „Her er Sædejord
- ↑ Som Exempel paa de „uhyre Besiddelser“ bruger Sars Fru Gyrdvild Fadersdatters unegtelig udstrakte Gods, men naar han saa siger, at dette kun var en Trediepart af Hr. Sigurd Jonssøns Eiendomme, glemmer han den virkelige Sammenhæng. Fru Gyrvhild havde nemlig ikke alene arvet sin Oldefader, Hr. Alf Knutssøns Part af Sigurd Jonssøns Efterladenskab, men tillige sin rige Oldemoder, Fru Magnhilds mange og store Gaarde, hvortil kom, at disse hendes Oldeforældre i et langt Liv og under særdeles heldige Betingelser havde benyttet enhver Leilighed til at sammenskrabe Jordegods, noget, som endnu godtgjøres ved utallige Diplomer.
