Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/16

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

(Catechismen) foregik kun ved mundtlig Indprentning gjennem Øret. Det er overflødigt at bemærke, at Forordningen af 1739, selv om den tiltrængte et Par Menneskealdere til ordentlig at gjennemføres, dog har virket ganske overordentligt til at opdrage Bonden og allermindst burde være uomtalt i den „historiske“ Indledning til Grundloven. Var den ikke kommen, vilde Odelsbonden i 1814 end ikke have kunnet læse den Grundlov, der gav ham selv en saa stor Magt. Det er endvidere forunderligt, at en Professor glemmer de store og gavnlige Resormer ved Universitetet, som fandt Sted under denne Regjering. For at nævne en Hovedsag, indførtes først i 1736 den juridiske Examen, der efterhaanden skaffede os en videnskabelig dannet Stand af Dommere og administrative Embedsmænd istedenfor den gamle, dels kun praktisk, dels slet ikke uddannede, og dette var et stort og betydningsfuldt Fremskridt. Ogsaa i andre Henseender gik Videnskabeligheden fremad, og de to betydningsfulde Stiftelser, det danske Videnskabsselskab og det „danske Selskab“, hidrøre fra disse Aar. Man kan ogsaa med Føie minde om, at et Anliggende, som nuomstunder regnes blandt Samfundets allervigtigste, men som fra Statens Side hidtil var blevet næsten ganske upaaagtet, nemlig Fattigvæsenet, ordnedes ved Reskript af 2den Decbr. 1741, og det saa godt og hensigtsmæssigt, at det hermed i det væsentlige havde sit Forblivende lige til 1845, altsaa i mere end et Aarhundrede. Endnu i flere andre Henseender fremkaldte Christians Regjering gavnlige Foranstaltninger, deriblandt Landeværnets Oprettelse i Norge. Og hvad Danmark angaar, da lader det sig ikke negte, at dette Riges Velstand netop ved Foranstaltninger af denne Regjering hævede sig til en langt større Høide end forhen. Man fik dengang for første Gang en offentlig Bank. Hvad angaar den uheldige, tidt nok klandrede Bestemmelse om, at Kornindførselen til Norges to sydlige Stifter alene maatte ske fra Danmark, maa det erindres, dels at den utallige Gange suspenderedes, indtil den 1788 for bestandig hævedes, dels at norske Varer formedelst Toldfriheden ogsaa