Som Forfatteren selv i et Par Forord har fundet det nødvendigt at bemærke, „kunde Titelen: „Historisk Indledning til Grundloven“ vække Forestilling om et andet Indhold, end det Bogen giver“, thi man vil her ikke finde nogen „Paavisning af de Mønstre, hvorefter Forfatningen blev dannet af de politiske Ideer, der var de raadende hos Forfatningens Grundlæggere og som fik Indflydelse til at bestemme dens Former i det enkelte“. Sars „haaber senere at kunne give som et Tillæg til denne Bog en populær Fremstilling af Grundlovens Kilder og ledende politiske Ideer“. I den allerede foreliggende Brochure har han derimod villet „skildre, hvorledes Folket lidt efter lidt modnedes for politisk Selvstændighed og en fri Forfatning“.
I saadan Hensigt har nu Professor Sars givet en Udsigt over forskjellige historiske Forhold ligefra unionstiden og ned til 1814. Man vil her paa mange Steder (lige indtil Ord og Vendinger) gjenkjende Afhandlingen i Universitetstidsskriftet, men ved Siden heraf ogsaa finde adskilligt nyt. Mellem dette nye er der imidlertid meget, som man baade for Videnskabens og for Forfatterens egen Skyld helst kunde ønske borte. Førend vi gaa over til det egentlige Kjernepunkt i Sars’s Skrift, skulle vi først pege paa forskjellige Enkeltheder, der vise, hvorledes endog en Mand af hans Maal, naar Partilidenskaben faar Overhaand, kan henfalde til de værste Urimeligheder og Fordomme, ja endog forvilde sig ind i Kredsen af Døgnets ørkesløse og trivielle Ræsonnører. Vel er Talentet her, som overalt hos Sars, umiskjendeligt, det afføder endog her af og til aandfulde og paa-
