Men jeg vil ej føre unødig Trætte med en Mand af hans aandelige Rang.
Jeg beder Dem derfor gøre en Henstilling til ham, om han vil give mig en fuld og rund Æresoprejsning. Jeg er ingen Dreng, man forhaaner. Jeg er en Mand paa 45 Aar og mit Navn er kendt Europa over saa vidt som hans. Han er min Overmand i Talent, men hverken i Tænkeevne eller i Kundskab. Jeg vil derfor ikke taale denne Holdning fra hans Side. Han skal vide, hvad han har gjort og af hvad Malm jeg er.
Hans Meninger om Kjønsmoralen er mig en Pest. Der er, hvad den angaar, kun én Lære at give, Exemplets; til Præket har vi Præsterne og de gjør liden Gavn. Men jeg har, som sagt, af Venskab holdt mig tilbage. Jeg har længe tiet.
Han maa altsaa give mig Oprejsning eller vide, at jeg ikke sidenhen lader mig forsone. Vil De tjene mig i at sige ham dette i passende Ord.
Og undskyld saa, kjære Hr. Lie, at jeg bebyrder Dem med dette maaske Dem ubehagelige Hverv. Men jeg har villet undgaa et af disse ulægelige Brud, af hvilke Livet kun fører altfor mange med sig.
Jeg kender Dem vel kun lidt, men Alt, hvad jeg har hørt om Dem, har været godt. Man taler om Deres Karakter med Enthousiasme og kun saaledes.
Den danske Litteratur har mistet Goldschmidt disse Dage. Jeg skrev igaar i Politiken en
