som jeg ikke vil bli uvenner med. Den ene er Gyldendalske forlag og den annen er Det Kongelige bibliotek.
Brandes' åndfulle, charmerende vesen og hans varme takknemlighet kommer best frem gjennem en del av de brever, som han i årenes forløp skrev til Lie. Fra det første brev i 1884 til det siste gir de et tverrsnitt av det vakre venneforhold:
Hr. Jonas Lie!
Min hjertelige Tak for Deres venlige Linier. De kjender Strindberg personligt og derved nøiere end jeg, der end ikke har læst Alt, hvad han har skrevet. Min Artikkel var imidlertid efter min Opfattelse baade anerkjendende og velvillig. Kun hans Theori skildrede jeg som ufrugtbar, selvmodsigende som den er. Havde jeg taget hans Situation for Alvor, tænkt mig, at Nogen kunde opfatte den tragisk, havde jeg skrevet anderledes. Men kan der være Tale derom? Tværtimod, mig synes, der er noget pudsigt, noget humoristisk i, at han bliver berømt for et tilfældigt, kaadmundet Utsagn om Nadveren, med ens alt hans værdifulde Arbejde kun har gjort ham bekjendt. Saaledes blev min yngre Broder kjendt over det halve Europa, fordi han sagde, han ikke troede paa Bibelguden, medens alt hans Arbejde neppe havde gjort ham kjendt udenfor Kjøbenhavn. Strindberg, der faaer de højeste Honorarer, Nogen faaer i Sverig, og som modtager Hyldestraab,
