idag. Jeg vet derfor ikke mere om ham end nogen anden. Men jeg vil i ethvert tilfælde fraraade, at der sendes flere penger til Strindberg selv. Han har penger, han kan komme hjem, hvad dag han vil, for pengers skyld. Men han reiser ikke. Grunden sies at være av en mere privat natur.
Men det er jo synd i den forvirrede mand. Det skulde virkelig ha været mig – la mig kalde det en lise – at følge August Strindberg til jernbanen og stikke ham de svenske 1 000 kroner i lommen til avsked; men nu er jeg undskyldt i høi grad. Mig er han færdig med. – Undskyld dette lange brev.
Deres ærbødigst forbundne
Knut Hamsun
Paris 26de mai.
Hr. Jonas Lie,
Tusen tak for de sendte 50 francs til Strindberg og i det hele tat for Deres store og beredvillige hjælp i hans sak.
Strindberg er vanskelig at ha med at gjøre. Det gale er, at folk har sendt ham bidrag direkte, han har kanske mottat 1 000 francs i disse dage, og det var ikke meningen. Han var yderlig paa knærne, slog folk for en louis, skyldte i hotellet, skyldte paa spisekvarteret, hadde ikke klær. Og da han hørte, hvad vi hadde gjort for ham, takket han mig inderlig og bad mig specielt om at bringe Dem hans tak. Men ikke saasnart sender