Le Roi s’amuse
Rimeligvis har han gjespet. Saa mange skjønheter,
unge og gamle, hadde Frankrikes høie
adel, mens aarene randt, bragt hans trone som
offer, men gud hvor de alle i længden kjedet
ham! Ja, hvor han kjedet sig! Hvem var det
forbeholdt at kjede sig som kongen av Frankrike?
Han kjedet sig ved dag, og han kjedet
sig ved nat, om natten med, uaktet Frankrikes
skjønneste kvinder intet heftigere ønske hadde
end at være ham til kjærlig tidsfordriv. «Kongen
morer sig.» Nei, kongen kjeder sig. Og
saa skedde det altsaa, at lykken var ham god,
og han paa gamle dage snublet over hende,
gatejenten fra Paris, hun, som i 1770, da denne
musik for første gang blev spillet paa Versailles’
slot, var maitresse en titre under navn av
Grevinde Du Barry.
Uimotstaaelig vakker. Smilende fræk. Der berettes, at naar hun lo, hadde hun en egen eggende lyd oppe i strupen, som ganske og aldeles gjorde det av med den gamle, forfarne fruentimmermand. Med den bøiet hun kongen efter sin lyst, av- og indsatte hun ministre, ruinerte hun kort sagt Frankrike. En strupelyd, meget farlig for statens sikkerhet. I sandhet! Den blev hendes landsmænd en kostbar fornøielse. Og hun lo svært ofte, Du Barry, sparte slet ikke paa latteren, naar de to, hun og kongen, var i enrum. Endelig hadde han da en hos sig til stadighet, som morte ham litt.
229
