Brev fra Savoyen
av henrykkelse. Og ustyrlig var han i sin kundskapstørst. Fra dette landsens liv blir han saa hodekuls styrtet ind i Paris’ hvirvel blandt skadelystne, misundelige litterater og forfængelige, intrigante mæcener — for et bytte! Motsætningen mellem denne verden og den, han kom fra, er det, som har præget hans syn og tvunget ham pennen i haanden. I Savoyen hadde han sine røtter, hans forfatterskap sit dypeste utspring. I Paris var han en hjælpeløs, en fremmed. Intet under at han trak sig sky ind i sig selv, opfyldt av nag og snikende uvilje. Altid mistænksom paa vakt. Skuffet og krænket forbitredes han mot menneskerne og vendte sig i lede fra dem.
Tilbake til naturen! Tilbake til det uforglemmelig kjære, det blaafjerne Savoyen!
Var Rousseau den franske revolutions forbereder, optraadte den langt yngre Joseph de Maistre som dens motstander og ivrige bekjæmper. En stolt karakter, en stor skribent. Store skribenter har alle en række av ukjendte forfædre bak sig, i hvem rasens drifter og safter har sydet, indtil de fortættet sig i denne ene. Respekt for autoritet, kjærlighet til familielivets helg er savoyiske dyder, som de Maistre hadde i blodet. Utgaat fra Savoyens fattige, men ufordærvede og arbeidsomme adel levet hans fædre bondens liv, og selv saa han med bondens prøvende øine og nærte ingensomhelst tro
211
