Brev fra Savoyen
nye teorier, som den dag idag har bud til os. Underlig at tænke paa: Der holdes den dag idag ikke en tale fra en socialistisk prækestol, hvor ikke Rousseau er usynlig tilstede, skrives ikke en artikkel i en socialistisk avis, uten at han har inspirert den. Den romantiske drøm om et fremtidssamfund, skapt av naiv tro paa likhet, paa retfærd og menneskelig godhet, er hans. Vulkansk — tændende slaar hans hjerte mot os fra branden av alle vor egen tids sociale bevægelser.
To skikkelser er det, som ofte har streifet min tanke i denne lyse sommer, mens jeg drev om i Savoyens Alper: Rousseau og Joseph de Maistre. Den ene født proletar med den rikt utrustede proletars oprørske instinkter, fuld av motsigelser og uklare sværmerier, den anden fast av holdning, behersket av væsen, med den sande aristokrats maalbevissthet, hans plikt og retsfølelse, hans kjærlighet til tradition, hans kolde eller smilende forakt for alle slags sociale fantasterier. Begge er de at regne for Savoyardere, la saa være at den første ikke hadde sit fødested her. Ialfald var det savoyisk gjestfrihet, Rousseau skyldte sin aandsdannelse, hele sit verdenssyn. Som ung, ubeskyttet vagabond kom han til Chambery, Savoyens hovedstad, og fandt straks en opofrende mor, senere en elskerinde i Madame de Warrens, den navnkundige dame i Les Confessions. Det lyder un-
209
