Herman Bang i Kristiania
«Hvad vilde vel Grandpapa. — Grandpapa,
sier jeg — ha sagt, om han visste, at
hans, vort navn, er blit slettet av den danske
adelsleksikon?»
Midt paa gulvet stod han og saa truende ut.
«Hvad for en leksikon?» spurte Jæger uskyldig.
«Den danske Adelsleksikon!»
Jægers runde fugleøine vokste i hodet paa ham. De glodde meget dumt paa mig.
«Var ikke Deres bestefar doktor?» spurte jeg for at si noget — usigelig forlegen.
«Han var Excellence. Excellencen Ole Bang.»
Jæger reiste sig.
«Forresten spilte han L’hombre hver aften med Oehlenschläger og brødrene Ørsted,» kom det en smule tamt.
Han stanste og saa sine to borgerlige kolleger an.
Derefter i en elegisk, smektende tone
«Da jeg som dreng gik paa Sorø akademi — ingen dag uden at jeg i mørkningen laa foran slektens grave og paa mine knæer bad om, at det maatte bli mig forundt — mig! — at løfte slektens ry paany.»
Lidenskapelig spyttet han i gulvet:
«Pøit! Ingenting andet end pøit, sier jeg!»
Han lo en skjærende latter og rakte armene med en bitter grimase høit i veiret.
«Hvad er det hele blit til? Hvad er jeg blit til, spør jeg?»
158
