har bruk for; nemlig især troen paa djævle eller dæmoner og forestillingen om en nær forestaaende dommedag eller verdens-katastrofe, hvortil kommer, at hans Guds-opfatning er i nogen grad pantheistisk.
Bortset herfra, har Tolstoi med en stor digters klarsyn rettet opmerksomheten netop paa noget av det væsentlige i den oprindelige kristendom og draget dette væsentlige og eiendommelige indenfor den rette synsvidde, mens han lot alt det øvrige vike tilbake i disig fjernhet. Dette er jo netop en side ved digterens synskreds, at han formaar at knytte de karakteristiske og indbyrdes beslegtede træk sammen og stille dem „i focus“, mens de uvæsentlige træk fordunkles eller endog ganske forsvinder. En klarøiet kunstner er Tolstoi ogsaa i sin rekonstruktion av den del av den oprindelige kristendom, som for ham er den væsentlige.
En egte kunstner er han, men ikke en videnskapsmand. Det kan ikke sies, at Tolstoi besad nogen sterkt utviklet historisk sans. Hans steile og dogmatiske hævdelse av urkristendommen, med fradrag av flere vigtige bestanddele, hænger sammen med, at han ikke har set bjergprækenen i historisk perspektiv, som det sublimeste uttryk for den store, epokegjørende motbevægelse mot de antike erobringsrikers krigsmoral.
Heller ikke har han set, at den oprindelige kristendom, med al sin motstand mot krigs-moralen, dog endnu hang fast, gjennem en enkelt seig rot-trevl, ved den gamle krigsreligion, nemlig gjennem troen paa en stor verdenskamp mellem lysets og mørkets magter, mellem Gud og Satan, som endog kaldes „denne verdens fyrste“.
Tolstoi har neppe været sig klart bevisst, at han i sin Guds-opfatning avviker temmelig sterkt fra de første kristne, forsaavidt som han opgir den sen-jødiske (muligens fra Perserne laante) dualisme og nærmest slutter sig til de gamle græske stoikeres og nyplatonikeres pantheistiske Gudsbegrep, som væsentlig stemmer med den hinduiske og den gamle kinesiske religion. I sin opfatning av menneske-naturen er derimot Tolstoi, likesom de græske idealister, i nogen grad dualist, forsaavidt som han ofte stiller sjælelivet
