Sonja Andréjevna komme ind til ham, — hun brukte al sin kraft for at betvinge sin feberagtige uro, faldt paa knæ og kysset hans haand. Han sukket dypt, — og to timer efter var han død.
Det sidste avsnit av Leo Tolstois og hans hustrus samliv blev en tragedie. Han hadde skrevet, i 1881, paa det sted i sin dagbok, hvor han advarer sig selv mot tre slags fristelser: „Ens familie er ens eget kjød og blod. At forlate sin familie, det er den anden fristelse, det er som at dræpe sig selv.“ Men han tilføier: „Gi ikke efter for den tredje fristelse. Tjen ikke familien, men den eneste Gud.“ Saa hadde han talt med sig selv i ensomme stunder, allerede straks efter sit religiøse omslag. Hvis P. A. Boulanger er fuldstændig rigtig underrettet, da har alene en art voldshandling mot hans papirer, eller kanske endnu rettere, frygten for at han ved at bli længere hjemme skulde miste det i mange aar tilkjæmpede herredømme over sit eget lidenskapelige sind, kunnet bevæge ham til at gjøre alvor av at reise bort. Ogsaa Boulanger bevidner, at han kort før sin død sa til sin datter: „Det var ikke vel overveiet.“
Der maa, især i det allersidste avsnit av Tolstois liv, ha staat en lignende kamp i Leo Tolstois natur, som den, Bjørnson har skildret like fra sit første drama, „Mellem slagene“, eller fra „Arne“ til „Geografi og kjærlighet“ og hans allersidste komedie (i en næsten grotesk form), — hvorledes en mand av ærgjerrig og urolig natur længes ut i verden, til store og frie forhold og prøver at ryste av sig familielivets sneglehus, men allikevel til syvende og sidst ikke kan rive sig løs, fordi han fastholdes av usynlige baand, som er fæstet til selve grundlaget i hans natur. Saadan har Bjørnson, i fri omdigtning, skildret et grundtræk i sin egen natur. Saaledes handlet Leo Tolstoi i en lang række av aar. Omslutningsevnen, kanhænde den høieste menneskelige evne, var i ham saa sterk, at den i en hel menneskealder holdt en anden mægtig livstrang i likevegt. Hvad der for de fleste saa ut som inkonsekvense eller svakhet, delvis endog for Tolstoi selv, det var i virkeligheten et merkværdig samspil av hinanden krydsende kræfter, et ut-
