Side:Leo Tolstoi.djvu/55

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

utgave av denne bok fremsatte opfatning av aarsaken til, at Tolstoi i saa mange aar blev boende i sit gamle hjem[1], bekræftes av de oplysninger, som i løpet av december og januar er blit offentliggjort i russiske blade og i „The Times“, fra to forskjellige kilder. Den første og vigtigste kilde er grevinde Tolstoi selv, av hvem der findes to breve til russiske blade. Kort før jul offentliggjorde grevinden i „Novoje Vremja“ et merkelig brev, til hende selv fra den kjære avdøde — et brev, som Leo Tolstoi hadde skrevet til sin hustru hele tretten aar tidligere, men som hun først fik læse efter hans død. Saa hadde han selv ordnet det. „Medmindre jeg efterlater nogen anden bestemmelse, skal dette brev leveres til Sonja Andréjevna efter min død.“ Brevet lyder saaledes:

„Kjære Sonja, længe har den pint mig, uoverensstemmelsen mellem mit liv og min overbevisning. At tvinge eder alle til at forandre eders liv, med de vaner, som jeg selv hadde vænnet eder til, det kunde jeg ikke. Hellerikke kunde jeg ha forlatt eder før nu, da jeg vel derved vilde ha berøvet barnene, mens de var smaa, den lille indflydelse, jeg kunde øve paa dem; og det vilde ha voldt dig sorg. Men jeg kan hellerikke fortsætte at leve, som jeg har levd i de sidste 16 aar, i kamp med mig selv og dig og slitende paa dine nerver, eller selv underlagt de fristelser og indflydelser, som saa længe har omringet og vanebundet mig. Jeg har derfor besluttet at gjøre hvad der længe har været mit ønske: reise bort; ti for mig, i min fremrykkede alder, blir dette liv, som vi her har ført det, mere og mere en byrde, og jeg længes mere og mere efter ensomhet; og barnene, som nu er voksne, trænger ikke længer min paavirkning, og I har alle mere levende interesser, som vil gjøre at I ikke lægger videre merke til mit fravær.

„Hovedsaken er, at likesom Hinduerne trækker sig tilbake til skogene, naar de nærmer sig de seksti, og likesom gamle fromme folk søker at vie sine sidste aar til Gud, heller end til morskap og skjemt, ordspil og passiar eller

  1. Optrykt ovenfor side 15.