fredsdommer og ved oprettelse av skoler at hjælpe de frigivne bønder.
Men efter et par aars medgang blev han for anden gang skuffet, ikke over bønderne, men over sin egen mangel paa evne til at gjøre dem og deres barn noget virkelig godt. Det forekom ham, at han med sin vesterlandske oplysning fordærvet bondebarnenes rene, primitive sjæl. Svækket i sin helbred ved overanstrengelse og skuffelse drog han sig tilbake til Kirgisersteppen, hvor han drak kumys (gjæret hoppemelk) og gjenvandt sundhet og selvtillid i samliv med naturen. Og nu var det han i 1862, 34 aar gammel, forlovet sig (netop som Ljévin frir til Kitty i „Anna Karénjina“) og giftet sig med den 18-aarige Sofia Andréjevna, efter alle beskrivelser en pragtfuld hustru, med hvem han i tyve aar levde det lykkeligste familieliv, uhyre sterkt optat av at øke familiens formue og sikre sin hustrus og sine barns fremtid. Han ryddet ny jord, drev biavl, havebruk og endog brændevinsbrænderi, efter russiske godseieres skik. Han plantet frugttrær og prydtrær og endog en hel bjerkeskog, anla et stutteri og drev svineavl i stor stil og var uhyre stolt over sine 300 svin, alle av ædel race, „uten buster“. I fjøset krævde han en overordentlig renslighet. Barnenes guvernante, frøken Anna Sevron, har i sine erindringer klaget over, at grisene blev stelt „saa omhyggelig, som om de var smaabarn“, — ut av en egte guvernantejalousi. Formuen vokste i denne tid til 600 000 rubler (meget over en million kroner), trods adskillig godgjørenhet.
I denne sin fuldkraftige mandsalder, alderen fra 34 til 50 aar, da han ifølge Meresjkovski levde som en gammeltestamentlig patriark, der foranstaltet væddeløpsfest paa stepperne, hvortil bønder og nomader kom langveisfra med sine telter, — fik han desuten tid til at skrive sine kjæmpefortællinger, to av den russiske literaturs mægtigste verker, „Krig og fred“, som handler om Napoleons tog til Rusland, og „Anna Karénjina“, som gir et likesaa kritisk og dypt sandhets søkende billede av nutidens overklasse-liv, som den foregaaende fortælling gav av krigen.
Sofia Andréjevna, hans hustru, altid hvitklædt med et
