Side:Leo Tolstoi.djvu/198

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

kan man gi næringslivet en høi stigning uten ved hjælp av usedvanlig høit begavede og energiske chefer.

Den ting blir da en selvfølge, at likesom man ikke kan negte billedhuggeren i sit atelier eller den ledende bygmester paa sin arbeidstomt frihet til at følge sit eget hode, heller end et dusin eller et snes andre hoder, saaledes vil man aldrig faa den høieste arbeidsydelse ut av en høitbegavet arbeids-chef uten at la ham ha en født leders magt og ansvar.

Dette vil forhaabentlig ikke hindre at de menige arbeidere før eller senere (helst meget, meget snart) kan faa sin naturlige andel i foretagendets spænding, saavel som i dets frugter. Men dette kan neppe med fordel ske før der opstaar et gjensidig tillidsforhold mellem høvding og arbeidslag, saaledes at begge parter føler foretagendet som sit, og den første trygt tør betro sig til sine folk, uten at frygte for at de skal ville kommandere over ham.

Feilen ved socialdemokratiet, som det er utformet især av Karl Marx, har i den senere række av aar forekommet mig at være en miskjendelse av at samfundslivet efter sin natur har saavel en aristokratisk som en demokratisk side. Den aristokratiske side er den at kulturførerne er de usedvanlig begavede og energiske mennesker, som vi for korthets skyld kan kalde genierne (i ordets rummelige betydning). Den demokratiske side er den at de geniale mennesker har den naturgivne funktion at tildanne kulturmidler til fælles bruk for det størst mulige antal. „Den største er den som er alles tjener.“

Thomas Carlyle var derfor efter mit skjøn inde paa en rigtig tanke, naar han mente at det sociale spørsmaals løsning laa deri at de nye captains of industry utviklet sig til at bli et nyt ridderskap. Omtrent som feudaltidens „røver-riddere“ og krigsbaroner for en ikke liten del under kristlærens og fædrelandskjærlighetens indflydelse utviklet sig til at bli et kristent ridderskap.

Professor Marshall fremhæver atter og atter at nutidens større og større industrielle og merkantile foretagender kræver en ganske usedvanlig chefs-dygtighet og en vældig ar-