Arbeidernes frigjørelse avhænger av at de besjæles av det trofaste arbeides religion.
De britiske haveby-anlæggere, som brødrene Lever, familien Cadbury og familien Rowntree, har ut fra et mindre radikalt standpunkt end Robert Owen løftet store arbeidslag op til sunde og lykkelige kaar. Ogsaa disse var handlingens mænd, omend mere beskedne, mere nøgterne, tildels mere erfarne; neppe helt upaavirket av Thomas Carlyle’s krav til de nye industri-chefer, at de skulde bli et nyt ridderskap.
En anden række av social-økonomiske forsøk hører ind under den kooperative bevægelse, hvorom nedenfor. Hvad jeg her ønsker at fremhæve, er at særlig i England har den økonomiske og kulturelle videnskaps fremgang været ledsaget av en lang række praktiske forsøk paa at løse det sociale spørsmaal gjennem privat initiativ og frivillig sammenslutning, — samtidig med at man ikke i længden har kunnet forsømme at ty til ny lovgivning, hvor statens kontrol viste sig uundværlig.
Det er jo først og fremst England og dets nybygder som har gaat i spidsen med ny social lovgivning av epokegjørende art. For det første lovene om arbeidernes forenings-ret, som efter 1825 gav stadig større lovlig spillerum for arbeidernes frivillige fagforeninger (trade unions). Disse var ikke alene forbund til gjensidig hjælp og forsikring mot sygdom og arbeidsledighet, men tillike organer for arbeidernes fælles kjøpslagning med arbeidschefen om løn og andre vilkaar (collective bargaining) og kamp for retten gjennem streik eller trusel om streik. De britiske fagforeninger (trade unions), talte i 1916 nær 4 400 000 medlemmer.
Hertil kom fra 1802, 1819 og især fra 1833 en lang række fabriklove (factory acts), til beskyttelse for barn og kvinder, i tidens løp ogsaa mænd, ved forkortning av arbeidstiden og hygieniske forskrifter.
For det tredje kan nævnes lovgivningen mot utsvedning (sweating), efter australsk mønster: oprettelsen av lønnings-
