Side:Leo Tolstoi.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

andring av selve de arvelige anlæg. Lovene for fremgang eller tilbakegang i frembringelse og bruk av kulturmidler vil sandsynligvis kunne findes før vi opnaar nogen dyptgaaende indsigt i hovedlovene for den organiske utvikling. For kulturlivets stigen og dalen har vi nemlig et ganske uvurderlig materiale i den europæiske histories tredelte bølgelinje: oldtids- eller middelhavs-kulturens blomstring fra den homeriske tid indtil den aleksandrinske tid og romer-tiden, da fremgangen begynder at avløses av et forfald som blir overveiende omtrent fra Marcus Aurelius’s død i 180 efter Kristus.

Middelalderen eller „den mørke tidsalder“ strækker sig for den vesterlandske verden til henimot det første korstogs tid, trods mange storartede tilløp til tidligere fremrykning.

Kort forut for det første korstog begynder den vesterlandske nytid, hvori kulturfremgang i mange bølgelinjer har fortsat sig like ned til verdenskrigens dage.

Især paa to omraader, det videnskabelige og det tekniske, er der en iøinefaldende og uomtvistelig fremgang, først i den gamle græske blomstringstid og derpaa atter igjen i nytiden. Mellem begge ligger en likesaa utvilsom kunstnerisk, videnskabelig og teknisk-økonomisk bølgedal, i den ovenfor avgrænsede „middelalder“. Men ogsaa paa andre kulturomraader raader et tilsvarende forhold. Undersøker vi nærmere hvori fremgangen og tilbakegangen bestaar, vil vi se at den første gaar ut paa at utvide menneskets livsomraade og virkefelt, mens tilbakegangen ytrer sig i en indskrumpning. „Expansion“ og „kontraktion“ viser sig at være de to motsatte typiske fænomener. Tilbakegangen kan imidlertid alt i alt være et frelsende og lægende tilbaketog fra en fremskutt stilling som var blit uholdbar, som dengang da Romerrikets byer med deres komplicerte kultur-organer under de kroniske borgerkrige og folkevandringer for det meste blev ubrukbare, og da menneskene blev nødt til at vende tilbake til naturalhusholdning, i selvhjulpne „villa“’er og landsbyer. Livet blev i den „mørke tidsalder“ forenklet, rustificeret; kultur-organerne blev for-