hadde en utviklet kultur-videnskap til sin hjælp. Men „kultur-fienden“ Tolstoi vil dog efter al sandsynlighet i hovedsaken komme til at staa som en av menneskehetens velgjørere, forsaavidt som han med en vældig stemningsmagt har pekt paa kulturens grund-sygdom og bidraget mægtig til at vække til dyp eftertanke over kultur-sygdommens problem og derved bane vei for dets videnskabelige løsning.
Mænd som Rousseau, Carlyle, Ruskin og Leo Tolstoi har stillet et problem, som alene kan løses av en strengt metodisk videnskap om den menneskelige kulturs fremgang og tilbakegang, om dens blomstring og avblomstring. Disse mænds uvisnelige ære er den, at de med en storartet intellektuel og kunstnerisk energi har reist et spørsmaal, av hvis besvarelse hele den europæiske folke-families fremtid avhænger.
Disse mænds forsøk paa en besvarelse av problemet maa ansees som blot foreløbig og paa mange punkter uvidenskabelig. Men selve reisningen av problemet og det energiske forsøk paa at besvare det er en kultur-bedrift av saa høi rang, at den i visse stykker hæver disse mænd op over alt folket. Hvor mange og hvor store feil Tolstoi end kan ha begaat, — det nye Rusland, som allermest i hans levetid erobret sig en ærefuld plads blandt Europas kultur-folk, vil for alle tider kunne regne ham blandt sine største sønner. Og alle kultur-folk vil kunne hædre den store digter, næst efter Thomas Carlyle, som det nittende aarhundredes merkeligste vækkelses-prædikant. Hans kur-behandling er for radikal, hans syn paa nutids-kulturen altfor mørk; men det alvor, hvormed han har pekt paa kultur-sygdommens fare, er av uvurderlig værd; og i det væsentlige har han sandsynligvis ret i sit syn paa den pil-retning, hvori vi maa stævne: mot virkeliggjørelsen av gjensidighetens princip.
Tolstois feiltagelse bestaar især deri, at han ikke har set, at statsdannelse med retsvæsen og handel kan omdannes efter dette princip.
Med Leo Tolstoi avsluttes rækken av den nyere tids store kultur-profeter. Efter dem kommer den anvendte kultur-videnskaps tidsalder. Digterne og se-
