Side:Leo Tolstoi.djvu/153

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

lige kvaler under den russiske erobringsmoral. Et stort, fredelig arbeidende bondefolks inderste instinkt gjør gjennem sin største digters mund oprør mot rovpolitiken og griper tilbake til ur-kristendommen, som endnu ikke var ganske utdød i Rusland. Den gamle græske og romerske kristendom hadde jo i et par aarhundreder søkt at forby de kristne at gjøre krigstjeneste. De skulde alene være Kristi soldater (milites Christi) i den store aandskamp mot mørkets fyrstendømme og magter, — saaledes som blandt andre professor Harnack har vist os det i en fortrinlig liten bok, „Militia Christi“, fra 1905. Forøvrig finder vi ogsaa hos Seneca tanken om den aandelige krigstjeneste, i motsætning til den romerske, hvad der sammen med mangfoldige andre træk viser, at ur-kristendommen er et enkelt led i en endnu meget mere omfattende kulturbevægelse, fremkaldt av de store erobrings- og handelsrikers voksende kultursygdom, — en stor lægende, gjenoprettende, kulturfornyende proces, om end forbundet med et altfor vidtdrevet aandelig-asketisk eller aandelig-athletisk element, som medførte store efterregninger.

Leo Tolstoi blir efter mit skjøn stor nok for os, selv om vi indrømmer, at han ikke har hat et klart historisk oversyn hverken over den ældste kristendom eller over sin egen stilling til den moderne kultur. Som religiøs reformator var han en handlingens mand, og som saadan hadde han vanskelig for at se med historisk overblik paa den bevægelse, hvori han selv var en drivkraft, en del av selve den indre ild. Man kunde neppe vente, at han selv skulde ha øie for, at likesom ur-kristendommen, saaledes er ogsaa hans egen ubetingede fredsmoral og delvis altfor asketiske retning brutt frem som led i en motbevægelse mot en vældig kulturskjævhet. Og netop derfor, som motbevægelse, ikke uten sterk og voldsom ensidighet. Det var paa lignende maate, at den store græske idealisme fra Platons tid av — ogsaa den en mægtig motbevægelse mot en kultursygdom — blev ensidig tilspidset i en altfor anti-materialistisk, anti-legemlig retning.

Ogsaa Tolstoi er, som de store græske idealister, og som