Side:Leo Tolstoi.djvu/134

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
116

ordentlige betydning for menneskeslegtens fremskrift. Likesom talen er et meddelelsesmiddel nærmest for tanker, saa er kunstverket et meddelelsesmiddel for følelse og sindsstemninger. Og nu viser erfaring, at det især er paa disse sidste, at vore handlinger beror. Kunsteneren har det altsaa i sin magt at forandre menneskenes liv ved at indvirke paa deres følelser.

Denne opfatning av kunsten belyses nærmere av Tolstoi ved en sammenligning mellem videnskap og kunst. Begge er nødvendige for menneskehetens fremgang. Videnskapen utfinder mere og mere av sandheten og meddeler denne i tankeform. Men det er ikke sagt, at vi lever efter de tanker, som videnskapen meddeler os. Her er det, kunstneren maa træde til. Han alene kan omsætte tankerne i saa sterke og levende følelser og sindsbevægelser, at vi faar kraft til at omsætte tankerne i handling.

For at anføre Tolstois egne ord: „Den sande videnskap opsporer og bringer til almindelig forstaaelse saadan kunskap og saadanne sandheter, som en særegen tids og et særeget samfunds mennesker anser for mest magtpaaliggende. Kunsten omsætter disse sandheter fra forstaaelsens omraade til sindsbevægelsens.“ Denne sætning belyser Tolstoi nærmere gjennem et billede. Videnskap og kunst er tilsammen „lik en av de prammer med varpankre, som før pleide at brukes paa vore russiske floder. Videnskapen, lik de baater, der førte ankrene opad strømmen og befæstet dem deroppe, angir retningen for den fremadskridende bevægelse; mens kunsten, lik den vinde eller det heisespil paa pramman, som drar den opover floden til ankeret, gir drivkraften til den virkelige fremgang.“

Man vil let se, at Tolstois opfatning av kunstens væsen og rolle i menneskelivet er bestemt av, at han er paa én gang en stor kunstner og en stor samfundsreformator. Han har utvilsomt ret i, at evnen til at uttrykke sindsbevægelser paa en saadan maate, at de virker smittende paa andre, er en væsentlig side ved den kunstneriske evne. I denne del av hans kunstopfatning er det kunstneren, som taler. Men naar han lægger omtrent al vegt paa, at kunstverker er et