Den berømte tyske kemiker og tænker, professor Wilhelm Ostwald, Nobel-prisvinderen, sier i en avhandling fra 1904, som er optrykt i hans interessante verk, „Die Forderung des Tages“: Av de i 1900 utkomne samlede breve fra Friederich Nietzsche fremgaar en kjendsgjerning, som ved første øiekast var mig yderst paafaldende. Mens ældre breve er fulde av klager over hans livsforhold, hans sundhet osv., hører disse klager i nogle aar før hans aandelige nedbrudthet op og viker pladsen for en frydefuld, ja dithyrambisk stemning, og det endskjønt hans helbred blev altid slettere og heller ikke hans ydre forhold viste nogen forandring.“
„Senere har jeg“ — fortsætter Ostwald — „erfaret, at det her dreier sig om en almindelig fremtoning (almindelig og høist ualmindelig, vilde jeg tilføie). Den progressive paralyse, hvortil Nietzsche var hjemfalden, frembringer med stor regelmæssighet den slags lykkefornemmelser hos patienterne. Slike syke føler sig almægtige; de anser sig for en eller anden udmerket personlighet og har stadig den følelse, at de blot behøver at ville for at utføre store bedrifter eller opnaa store nydelser. Aarsaken ligger efter professor Ostwalds skarpsindige forklaring deri, at den progressive paralyse eller hjerne-lammelse, en følge av den store kjøns-sygdom, bringer „motstands-fornemmelserne" (eller følelsen av, hvad der hindrer vor livsvilje) til at svinde. Og lykkefølelsen beror ikke paa livsenergi-utfoldelsens absolute styrke, men paa fornemmelsen av livsenergiens overskud, i forhold til livs-hindringerne. Naar fornemmelsen av livs-hindringer gjennem en fremadskridende lammelse av hjernen blir forsvindende liten, kan selv et litet overskud av energi føles i øieblikket som en almagt.
Den samme eller en nær beslegtet fornemmelse av svulmende magtfylde kan, som Ostwald bemerker, opnaaes gjennem andre arter av partiel hjernelammelse, berusning med æther, hascisch, opium eller en ganske simpel og vulgær alkohol-rus.
La lykke-fornemmelsen ved lammelse av følelsen av motstand mot vor livsvilje være saa almindelig som den være
