Denne siden er ikke korrekturlest
81
Olav fraa Valdres.
Han Olav fraa Valdres var Guten sin, han, —
fyr det skal eg dugeleg svara.
Der To var i Mannen, som gløste og brann,
og vida du saag honom fara.
Den Guten ei greet,
men etter seg leet
eit Minne, som lenge vil vara.
fyr det skal eg dugeleg svara.
Der To var i Mannen, som gløste og brann,
og vida du saag honom fara.
Den Guten ei greet,
men etter seg leet
eit Minne, som lenge vil vara.
Han var etter Aldren baad’ raudleitt og stor,
og hard imot Vedret som Heinen.
Som Smaagut paa Stødlen han var med si Mor
og sprang der paa Fjellet som Reinen.
Og gjæta han laut
baad’ Fenad og Naut
og berføtter springa i Steinen.
og hard imot Vedret som Heinen.
Som Smaagut paa Stødlen han var med si Mor
og sprang der paa Fjellet som Reinen.
Og gjæta han laut
baad’ Fenad og Naut
og berføtter springa i Steinen.
Daa Arven var liten, — det var nok ei Gjeit —
til Tenesta laut han seg festa.
So gjætte han Fe, og med Timber han sleit
og handlad og vann paa det mesta.
Og Aaker han braut
og fiskad og skaut,
og lagde seg Pengar til besta.
til Tenesta laut han seg festa.
So gjætte han Fe, og med Timber han sleit
og handlad og vann paa det mesta.
Og Aaker han braut
og fiskad og skaut,
og lagde seg Pengar til besta.
So kom han so vidt, han seg kaupte ein Gard,
ein stor ein, som daarleg var driven.
Kvart Huset det draup, som paa Garden der var,
ein stor ein, som daarleg var driven.
Kvart Huset det draup, som paa Garden der var,
6
