Imidlertid dækkes de lange borde igjen; og
i kjøkkenet steger og braser en hel hær af
kokker.
Kl. 4 er følget paa gaarden igjen. Konen gaar ud for at tage imod; saa siger hun med et vakkert smil: „Alle, saa nære som én!“
Men gjæsterne glemmer en stund ved bordets glæder dødstankerne. Ret efter ret med fed, solid mad gjør sin runde om bordene. Og Tang-guten, som er mest vant til ingenting at faa til middag, siger ved den fjerde ret: „Jeg mener, dem vil sprænge os sund!“
Efter middagen blir stemningen mere gemytlig og belivet. Smaa pratende klynger staar hist og her. Konerne fortæller hinanden om væven, de nys har sat op, og mændene tar fat paa politiken. En af lærerne, som er høiremand, har faat tre af bygdens bedste mænd med sig bort i en krog. Han sidder andføttes mod dem, røger af sin korte snadde og udbreder sig halvhøit over Ullmanns udtalelser mod Stang i tinget: „Tænke sig til slige ord i Norges nationalforsamling!“ Han ser udfordrende paa de tre venstremænd; men de smiler lunt og siger ham ikke imod idag.
I en anden klynge gaar det lige saa fredelig til. Venstremændene høres af lutter velvilje næsten yngre-konservative ud, og en ivrig høire-
