Denne siden er ikke korrekturlest
Høstslagtningen.
(1892.)
„Kommer vi ikke til Dovrefjeld
i kvæld, saa forgaar
alverden“, sa hønen.
(Norsk folkeeventyr.)
i kvæld, saa forgaar
alverden“, sa hønen.
(Norsk folkeeventyr.)
Man vaagner i graalysningen med en blytung fornemmelse: Huf ja, nu er vist myrderiet begyndt!
Man graver sig ned i puderne og forsøger at faa sove igjen; men nei, det gaar ikke. Paa landet lever man saa sammen med sine husdyr, at den dag, de skal slagtes, blir en sorgens og rædslens dag. Er det flere dyr, som skal slagtes, blir de ikke færdige, til vi kommer op, og vi træffer da imellem til at se slagterne trække afsted med en sau eller ko, hvis tur det nu er. Det stakkars dyr sætter hodet tilveirs og lugter paa den friske luft. Hvad betyr det at faa komme ud nu? Skulde det alt være vaar? Glade anelser farer gjennem det. Det mindes sit herlige friluftsliv om sommeren — skulde det alt nu be-
