ord! Det er sandt, at frua hu riper, saa’n mest itte sir a; men sandt er det ogsaa, at hun er blit ligesaa frisk og glad efter turen, som du med dine otte aar. Før idag trodde hun, at der var sorger i livet — allesteder, undtagen ved Korsmess — nu tror hun ikke engang, der findes sorg og elendighed i Londons forbryderkvarterer, men at hele livet er et eneste muntert skiløb med saltomortaler i snefonner! Hils han Petter vor, naar du kommer hjem, og sig, at jeg under ham og de andre gutter hjertelig den moro, jeg kommer til at skaffe dem ikvæld, naar de sidder rundt peisen og varmer sig. Sig ham ogsaa, at det er glimrende godt gjort at kunne se ud, som om man stod fadder i situationer, hvor andre faar krampelatter. Den overlegenhed, hvormed han klarte denne rolle, berettiger mig til at tro, at han med held vilde kunne optræde i alvorligere karakterroller, som f. eks. „Macbeth“ eller „kong Lear“ paa den vilde hede. Lad endelig ikke den applaus, han faar iaften, naar han optræder som „ældre frue paa ski“, forlede ham til at tro, at hans begavelse ligger for det farcemæssige.
Og saa, tak for idag, og vel mødt igjen imorgen ved Korsmess, du min gjæve skikamerat!
De to fremmede gutter gaar til sit; og vi tre, som hører sammen, gaar ind i vort hjem,
