glæder. Men gjør du det, saa vil du forstaa mig, naar jeg siger, at deroppe er livet sligt, som det skulde været, sligt, som det var tiltænkt os, da Gud i tidernes morgen skabte mennesket i sit billede: enkelt og rent i skyldfrie glæder.
Du vil forstaa, at hvidheden deroppe er hvidere end noget andet hvidt, jordlivet eier, at det blaa deroppe tydeligere maler glædens farve end noget andet blaat paa jorden, at fryden og friskheden ved at glide paa ski gjennem dette kongerige er større og bedre end de glæder, som bydes dig i andre kongeriger, og, at den saft, som de millioner af multer læsker dig med deroppe i varme sommere, naar frosten har skaanet de fine bær, er mere kvægende end jordens lifligste druesaft.
Alt dette vilde du let forstaa, om du i mange aar havde havt dit hjem saa nær dette rige, at du kunde valfarte derop til alle aarstider og se det, snart, naar fjeldene tar sit rosa morgenbad i vaarblanke dage, snart, naar middagssolens varme luft danser dirrende glad over blaa fjeldlinjer i lyse sommerdage, snart, naar aftenrødens andagtsfyldte farver favner mit deilige rige en kort liden stund, en dvælende afskedens stund, før mørket kommer i korte vinterdage. Og om du ikke vaaged dig derop en vinternat, saa vilde du dog føle, hvordan der var, naar de tændtes
