Omkring rækværket ovenpaa er de 12 apostler
og evangelisterne malet i freidige røde og
blaa farver. Den fremmede, som ser sig om,
vil smile og sige, at de har mindst 6 tær paa
hver fod; men sligt faar ikke være saa nøie.
Det har kanske været et udtryk for malerens
ærbødighed og høie tanker om disse hellige
mænd.
Men nu blir den gamle ringer træt og vil gjerne faa lukke kirkedøren.
En gammel trofast tjener er denne ringer, som passer godt i dette gamle hus. Touget, som han trækker i for at faa kirkeklokkerne til t klinge, hænger ned midt i kirken; og der har bygdens folk set ham staa og ringe, saa længe de kan huske tilbage.
Slig omtrent har han bestandig set ud; bare klæderne hænger lidt og lidt slakkere paa ham for hvert aar; huden rynkes lidt og lidt tættere, knokerne hvidner mer og mer. Hele manden visner lidt efter lidt som en gammel gren paa træet udenfor kirkegaardsmuren. Men endnu nogen aar vil han nok holde ud at trække i rebet. Værre er det, naar han paa helligaftenerne skal op i taarnet og klemte, for da maa han sidde paa kanten af den lille taarnglugge, mens „spælvesten“ dingler hid og did udenfor. Han begynder at bli svimmel nu oppe i høiden,
