Men det væsentlige stød til, at kirke virkelig
blev bygget heroppe i „Ørck og vilde Fielde“,
har sandsynligvis Fredrik den 4des strenge helligdagsforordning
af 1730 git, denne forordning,
som under straf af bøder eller gabestok paabyder
enhver at gaa i kirke hver helligdag; thi samme
aar indsender bygdens mænd sit andragende om
at faa bygge sin Lovekirke.
„Vore Forfædre“, siger de i dette, „nedsatte sig her, 41⁄2 Mil tilfjelds for Bøiden, saa vore Børn ikke kunde komme til Kirke, før de blev aldrige, paa Grund af den store Umulighed der er at fremkomme paa Aarets ubeleilige Tider med fødde og dødde til Kirken, og engang er tre Mennisker paa Veien til Guds Hus bortkomne og bortdødde“.
Oppe i koret hænger saa billedet af den mand, som virked mest for, at kirken skulde bygges, og som selv gav mest dertil. Han er malt med langt haar, som den tids bønder brugte, med blaa frakke og blanke knapper. Under hans billede maa vi ogsaa læse verset:
at kiercke skulde blive.
Hand kostede og meest derpaae.
Hand verket vilde drive.
Hand første Kierckeverger var,
som Kierckeregnskab holdte,
for kierckens Tarv han omsorg bar,
Guds kierlighed det voldte.
