æder i lange vintermaaneder duftende violer, himmelblaa forglemmigeier, vidunderlige lillekonvaller, guldgule soleier og hvide, hvide balderbraa — hvad under, at deres melk blir aromatisk, og at de holder ud et liv paa baasen i otte maaneder!
Men uagtet Sollien ved sin beliggenhed nærmest hører til Østerdalen, idet det er en sidedal af denne, og uagtet den første bebyggelse her foregik fra Østerdalen, saa vedblev Sollien helt til 1861 at være et anneks under Ringebo i Gudbrandsdalen. Men da gaar Sollien efter forskjellige forhandlinger mellem „stormagterne“ over til at bli eget præstegjæld. Et forslag gik ud paa, at Sollien skulde indgaa som anneks under Storelvedalen; et andet, at Foldalen skulde gjøres til eget sognekald med Sollien som anneks; det tredie var, at Sollien skulde vedblive at være under Ringebo. Midt under alt dette fører saa Sollien sine „frihedskampe“, som det seierrig fører tilende, idet bygdens mægtigste mand, eier af bygdens største gaard, „Solligaarden“, hvorfra bygden har faat sit navn, tilbyder at ville indkjøbe for egen regning en præstegaard for Sollien, om det kunde bli eget præstegjæld.
Dette tilbud leded virkelig til, at Sollien blev eget sognekald og kort efter eget herred.
Førend jernbanen gjennem Østerdalen kom
