Mennesker til Husguderne. Da Engh paa sin første Undersøgelsesreise kom til et Torv vel en Times Vei fra det Sted, hvor han senere anlagde Betàfostationen, blev hna afkrævet Pas af en høiere Adelsmand. Han optraadte fra først af noksaa myndig og barskt; men han «blev overvunden af Enghs Venlighed» og rakte ham Haanden. Dette skulde Adelsmanden ikke gjort Afgudspresten fandt nemlig ud, at derved var hans Husguder vanærede og berøvede sin Kraft. De maatte ærer, ved at et lidet Barn blev ofret.
Senere blev denne Adelsmand og hans Familie vundne for Kristendommen.
At Mennesker kunde ofres til Madagassernes Krigsguder, har jeg havt Anledning til personlig at forvisse mig om. Paa en Reise kort efter Udbruddet af den første fransk-madagassiske Krig i 1883 kom jeg til et Sted udenfor vor Arbeidsmark, et Sted hvor Befolkningen senere blev berygtet for sit Europæerhad. Der stødte jeg paa en Folk yngre Mænd, som kom fra en Kabar, Folkeforsamling, hvor det var bestemt, at de skulde gaa som Soldater til Nordvestkysten af Øen for at kjæmpe mod de franske. Da de saa mig, raabte de: «Han skal gjøres til et Gevær-Soneoffer.» Raabet gjentoges flere Gange. Mine Skydsfolk sammen med en af de mere besindige i Skaren fik dog greie Sagen, saa jeg kunde fortsætte Reisen.
Denne Sort Offere var de mest almindelige blandt Madagasserne.
