Menneskeofringerne til denne Afgud kunde i Længden
ikke skjules. Og da FOlket kom efter, at disse
vederstyggelige Handlinger var meget imod Premierministeren
Rainilairivònys Vilje, fik man Mod til at
tale paa den Maade, som var ret almindelig i hin Tid:
Man digtede Nidviser, som man sang paa de store
Danselag i Bygderne. Nogle af de mest fremtrædende
Strofer i den Vise, man sang om N. N.s Menneskeofringer,
skal jeg oversætte:
«Jeg er ikke haardhjertet som N. N.s Afgud,
den kræver Børn,
som dets Fader ikke vil give Slip paa,
som dets Moder ikke vil give Slip paa.»
I Aaret 1889 drog N. N. som Næstkommanderende med det Hærtog, som sendtes for at lægge Sakalaverne paa Madagaskars Sydvestkyst under Hovaregjeringen.
Under Hærens Ophold i Fort Dauphin ofrede han en af sine Slaver til denne Afgud. Den ofrede havde Slegtninger i mit Stationsdistrikt. De var med som Bærere. De begrov Offeret.
Efter Sigende ofrede han en anden af sine Slaver, da han kom frem til Tulear. Men nu gik det saa vidt, at Premierministeren maatte gribe ind. N. N.s Slaver truede med at flygte til de franske i Diégo Suarez.
Da Landet blev erobret af de franske, blev denne Mand straks forvist og døde kort derefter i Landflygtighed.
Der skulde ikke saa meget til, før man ofrede
