Side:Lars Vig - Offertanken.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

onde, som skulde fjernes, og det Middel, som brugtes dertil, skulde for Faditrahandlingernes Vedkommende minde om Kobberslangen, som Israel opreiste i Ørkenen. 4 Mos. 21, 8–9.

Ikke ved nogen af Madagassernes religiøse Handlinger kunde der bruges saa forskjelligartede Midler som ved Faditra. Træstykker, Husgeraad, Jordyrkningsredskaber, Kjødstykker, blade, Urter, Stene, Jordklumper, røde Haner, spraglede Høner, Okser, Faar, Gjeder og Græshopper kunde bruges «for at gjøre Faditra.»

Som oftest stod disse Handlinger i Forbindelse med Skjæbnelæren. (Se derom mit Skrift: Skjæbnelære og Dagvælgeri blandt Madagasserne).

Brugtes der Dyr til Faditra, maatte de ikke dræbes, men slippes ud paa Marken, hvor de skulde gaa til de døde af sig selv.

Saadanne Dyr der var brugte til Faditra tænktes at «optage Ulykken», – som virkede Svaghed, Sygdom og Død, – i sig. Dette i Forening med den Skik at de Dyr, der blev brugte som Faditra, ikke maatte dræbes, men gaa frit om ude paa Marken, leder unegtelig Tanken hen paa Syndebukken, som sendtes ud i Ørkenen belæsset med Folkets Synder, 3 Mos. 16, 10. 22.

Det Træk, at en anden eller noget andet kunde optage det onde eller Ulykken i sig var ikke eget for Faditrahandlinger. Det findes overalt i Madagassernes Religion og Folkeliv.

Blev en Storhøvding syg, lagde han sig paa en Seng eller Brisk. En af hans Slaver blev lagt under