Hvis den syge ikke blev frisk, kunde Offerhandlingen
gjentages mange Gange. Okse efter Okse
kunde da ofres. Undertiden begyndte man at ofre
Høns. Hjalp ikke det, saa maatte der bringes et
mere værdifuldt Offer, f. Eks. et Faar. Virkede heller
ikke det, saa bragtes en Okse eller endog flere Okser
som Offer.
Til de stedfortrædende Offere maa vi regne de religiøse Handlinger, som Madagasserne sammenfattede under Fællesnavnet «Fàditra». Disse Handlinger var blandt de madagassiske Hedninger ligesaa almindelige som de ansaaes for at være nødvenidge. «Den, for hvem der ikke var gjort Faditra, er syg; den derimod, for hvem der var gjort Faditra, er frisk og lykkelig.» Thi ved en Faditrahandling skulde den syge «blive fir for Ulykken, fri for den onde Trolddom, som dræber Folk.» – Den syge og svage skulde ved en saadan Handling «blive sterk som Jernet og Stenet.»
Faitrahandlingerne var yderst forskjellige, og de rituelle Skikke, som fulgtes, var baade mange og indviklede. Et Faditraritual, der blev nedskrevet af en af mine Elever paa Lærerskolen, en tidligere Afgudsprest, udgjør saaledes 46 Kvartsider. Dertil kom Bestemmelser om Mediciner m. m., som forordnedes for den, der underkastede sig en Faditrahandling. Naturligvis fulgtes ikke det hele Ritual ved enhver Handling. Det kom nemlig an paa, hvad der skulde benyttes til Faditra. Dette afgjorde Afgudspresten i ethvert Tilfælde, og dette maatte rette sig efter det «Svar», Sikìdien, Spaadommen, gav i de enkelte Til-
