Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/96

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
80
Lappiske Eventyr.

fik han et Hug i Nakken, saa han stupte og blev lig­gende. Da flygtede Stallosønnerne. Under Alt dette havde Stallos Hustru ikke været hjemrae. Hun fore­stilles altid at være en arg og sint Kjærring, som suger Blod afFolk, ligesom en Vampyr, og dette udfører hun ved Hjælp af et Jernrør, som kaldes ruovdde-bocce. Stallo-Kjærringen hedder derfor paa Lappisk altid Lu­dak, ɔ: Væggelusen. Gamle-Patto vikle ogsaa hævne sig paa hende. Han tog paa sig Stallos Klæder og sønderlemmede Stallos Krop. Derpaa gjorde han op Ild og satte Gryden paa, samt kogte en Del af Stallos Kjød for dermed at traktere Kjærringeu, naar hun kom hjem ora Kvelden. Da Stallokjærringen fremstilles som ligesaa dum, som Kallen, og dertil temmelig nær­synt, saa vil det ikke forundre Nogen, at hun ikke kunde se Andet, end at det var Stallo seiv, som stel­lede med Gryden. Da det blev Kveldvorstid, øste Gamlingen op Kjødet og gav Kjærringeu hendes Del, idet han underrettede hende om, at hun nu endelig havde faaet en rar Steg, nemlig selve Gamlingen Patto-Poadnje. Kjærringen aad og smaskede, men sagde til Slutning: „Kåktes tat raales njadda tego tattak etja?“ Hvoraf kommer det, at Maden smager ligesom af dig seiv, Far? Gamlingen svarede: „Vaipa mon tjet­tjeram tjakkaliv, the jå taste!“ Jeg skar mig i Lillefingeren, deraf kommer det! Da Kjærringen ved denne Forklaring var bleven beroliget, lod han hende æde sig vel mæt af Stallokjødet. Derpaa begyndte han at udfritte hende. „Gonnes mun rutta le?" Hvor ligger mine Penge gjemte henne? „Kan du ikke erindre det?“ svarede Kjærringen, noget foruudret. „Boaššo bælje duogen!" Under Boasshjo-Spærren! „Hvor ligger min ældste Søns Penge?“ spurgte han igjen.