„Hør, I Værktøi allesammen, som jeg har givet at æde, kommer nu og gjører et Skib færdigt til imorgen og bringer det for Kongens Dør!“
Saa begyndte det at pusle, rusle og tusle, hamre, ramle og skramle, hugge og høvle rundt omkring i hele Skoven. Gutten satte sig og saa til. Da saa han, at det begyndte at blive til et Skib, og det blev større og større, til det var ganske færdigt. Da det var færdigt, gik Gutten ind i Skibet, og Skibet for afsted. Som han for afsted, fik han se en Mand, som holdt paa at gnave Ben. Da han kom hen til ham, sagde Gutten:
„Hvad bestiller du, min Mand?“
„I hele min Livstid har jeg gnavet Ben,“ sagde Manden, „men endnu er jeg ikke bleven mæt!“
„Kom ind i mit Skib, skal du faa Marvben!“ sagde Gutten. Manden saa gjorde, og saa fik Gutten en Kammerat. Strax efter kom han forbi en anden Mand, som holdt paa at gnave paa et Stykke Is. „Hvad bestiller du, min Mand?“ spurgte Gutten. „Hele min Livstid har jeg gnavet Is, men endnu er ikke min Tørst bleven slukket!“ „Kom ind i mit Skib, skal du faa Utørstedrikke!“ (Lædskedrikke), sagde Gutten. Saa fik han en Mand til. Saa drog han videre og saa igjen en Mand, som stod og løftede, snart paa det ene Ben, snart paa det andet, men ikke kom af Flekken. „Hvad bestiller du, min Mand?“ spurgte Gutten. „Hele min Livstid har jeg prøvet paa at gjøre et Skridt, men endnu har jeg ikke gjort et eneste et!“ „Kom ind i mit Skib, skal du faa Fart!“ sagde Gutten. Nu havde han tre Mand. Saa drog han videre og saa En, som “ stod og sigtede, uden dog at skyde. „Hvad bestiller du, min Mand?“ spurgte Gutten. Hele min Livstid har
