blev Gutten, satte sig paa Ryggen af Katten og Katten igjen paa Ryggen af Hunden. Da de kom tillands igjen, aabnede Gutten Daasen. „Hvad forlanger du?“ „Jeg ønsker, at Gaarden hel og holden med Brud og Bryllupsgjæster og Alting skal staa paa sin Plads igjen!“
Saa sendte han Bud til Kongsdatterens Fader, og det kan vel hænde at Kongen blev forundret, da han fandt sin Datter igjen i Glands og Herliglied. Han havde mindst tænkt det, da ban stængte hende og Gutten inde i Tønden og kastede den tilhavs. Men Somme bar Lykken med sig.
(Fra Lyngen.)
En Mand bavde tre Sønner. Først vilde den ældste drage ud for at faa Tjeneste og prøve sin Lykke. Han lavede sig istand Niste, og saa drog ban afsted. Saa gik han den Tid, han gik, og saa satte han sig ned for at spise af Nisten sin. Medens han spiste, kom der boppende først en Øxe, saa en Naver, saa en Høvel og saa alle andre Slags Værktøi, og Alle begyndte de at tigge Gutten om Mad. Men Gutten gav ikke Nogen af dem en eneste Bid. Saa stod ban op, drog videre og kom til Kongsgaarden.
„Hvor skal du hen?“ spurgte Kongen.
„Jeg er reist ud for at søge Tjeneste!“ sagde Gutten.
„Det kan du faa bos mig,“ sagde Kongen. „Jeg har et Træ i min Have, hvorpaa der voxer Guldblade. Dersom du en eneste Nat kan holde Vagt over Træet, skal du faa min Datter og Halvparten af Riget!“
„Faar prøve!“ sagde Gutten. Om Kvelden gik ban ud i Haven, hvor Træet stod, og da han kom
