Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/71

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
55
Jætten og Veslegutten.

„Aa, det er nok os det!“ sagde Gutten, „hvad vil du os?“

„Jo, du skal snart faa se, hvad jeg vil Eder!“ skreg Jætten og for paa Hesten. Men Hesten slog saa fra sig, at Jætten snart maatte bide i Græsset. Saa tog de hans Kobberharnisk og Kobberhjelm med sig og drog videre.

„Nu kommer vi til en Sølvskov,“ siger Hesten, „og dersom du brækker nogen Gren af i Skoven, saa kommer vi i stor Fare igjen!“ Gutten lovede, at han ikke skulde brække den mindste Gren. Saa drog de igjennem Skoven, men, netop som de kom forbi det sidste Træ, brækkede Gutten af en Gren. Strax kom Jætten farende, som eiede Skoven. Sølvharnisk havde han paa Kroppen og Sølvhjelm paa Hovedet.

„Hvem er det, som drager igjennem min Skov og brækker af mine Træer?“ skreg Jætten.

„Aa, det er nok os det!" sagde Gutten, „hvad vil du os?“

„Du skal faa se, hvad jeg vil Eder!“ sagde Jætten og sprang paa Hesten. Men Hesten blev ogsaa den Gang Seirherre. Han dræbte Jætten, og saa tog de Sølvharnisken og Sølvhjelmen med sig og drog videre.

„Nu kommer vi til en Guldskov,“ siger Hesten igjen, „og dersom du brækker af den allermindste Gren, saa bringer du os i den største Nød og Livsfare!“ Gutten lovede ikke at brække af den aller mindste Gren. Saa drog de gjennem Skoven, men det gik som før, netop som de kom forbi det allersidste Træ i Skoven, saa brækkede Gutten af en Gren. Strax kom Jætten, som eiede Guldskoven. Guldharnisk havde han paa Kroppen og Guldhjelm paa Hovedet.