Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/65

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
49
Jætten og Veslegutten.

„Stikke dem i Øinene paa dig, dersom du ser dig tilbage!“ sagde Gutten. Da Jætten tog i Topenden og begyndte at drage, satte Gutten sig paa Rodenden. Jætten vovede ikke at se sig tilbage. Da de vare komne et Stykke frem, siger Jætten: „Aa, haa, det var tungt!“ „Aa, Stakkar,“ sagde Gutten, „jeg er ikke det mindste træt jeg.“ Saa drog de videre, og, da de begyndte at nærme sig til Stedet, hvor Jætten boede, siger Gutten til Jætten: „Du skal ikke kaste Træet i Marken, førend jeg siger dig til, saa skal vi kaste det paa en Gang!" Da de kom frem, kastede Jætten Træet af Skulderen, stønnede og sagde: „Aa,haa, det var tungt!“ Da de skulde gaa ind i Stuen, sagde Jætten til Gutten:

„Nu vil jeg sige dig en Ting, min Gut, og det er, at du aldrig maa gaa hen i Svalen der og heller ikke hen i den Skjaaen der!“

Men Jætten var ikke før kommen ind i Stuen, før Gutten løb hen i Svalen, og i Svalen var der en Hest. Saa siger Hesten: „Ved du, hvad Husbond giver dig til Arbeide imorgen?“ „Nei, det ved jeg ikke!“ svarede Gutten. „Han befaler dig at sætte ud Baaden, Og da skal du sige: „Dersom jeg skal sætte ud Baaden, Saa tager jeg vist saa haardt i den, at Alting gaar i Knas.“ Saa blev det Morgen. Jætten satte sig til at spise Frokost og sagde til Gutten: „Gaa og sæt ud Baaden!"

„Skal jeg sætte ud Baaden din,“ sagde Gutten, „saa gaar det nok i Knas altsammen!“

„Aa, jeg skal sætte den ud selv!" sagde Jætten. Saa satte han ud Baaden, og saa skulde de da ro ud paa Fjorden for at fiske. „Sæt dig nu til at ro!“ sagde Jætten.

„Skal jeg til at ro," sagde Gutten, „saa gaar nok snart Aarene dine i Knas!“ Aarene vare af Jern.