Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
44
Lappiske Eventyr.

for, og nu varede det ikke længe, førend han kom paa Sporet. Da Pigen mærkede, at Bædnag-njudne var efter hende, hoppede hun i Forskrækkelsen ned fra en Bro og gjemte sig under Broen. Paa den Maade tabte Bsednag-njudne Sporet, og Pigen blev frelst.


Jetanas eller Jetanis.

Lapperne have mange Fortællinger om et forfærdeligt stort Uhyre i Menneskeskikkelse, som de kalde Jetanas eller Jetanis. Efter Beskrivelsen er Jetanas samme Væsen som Finnernes Jatuni og Skandinavernes Jætte eller Rise. Ligesom i det sydlige Skandinavien, saaledes viser man ogsaa i Lapmarkerne endnu uhyre store, løse Stene, som skulle være slyngede afsted af Jætter fra langt borte liggende Fjelde. Ligesaa antages enkelte Fjeldtoppe, der have faaet nogen Lighed med en Menneskefigur, at være forstenede Jætter. I Torneå Lapmark have flere Steder endnu beholdt sit Jetanis Navn. Saaledes har man Jetanis čielgge, Jætteryggen, og Jetanis jänkä, Jættemyren, m. fl. Omtrent en Mil nedenfor Karasuando findes en stor Helle, som skyder ud i Elven og ser ud som en Stenbro. Denne Helle skal være lagt der af en Jætte, som vilde gjøre sig en Bro over Elven, og deraf har Stedet faaet sit Navn Jatuni niva, Jættestryget, samt Jatuni suando Jættelonen.

De saakaldte Jættegryder eller større og mindre af Vandet dannede Huller i Bjerghamre findes ogsaa i Lapmarkerne. Men disse antages ikke at hidrøre fra Jætter eller at være benyttede af Jætter. De kaldes