Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/52

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
36
Lappiske Eventyr.

noget nærmere, brød den Anden med Forsæt sit Taushedsløfte og ytrede et Ord. Vips forsvandt Fisken af Noten, og, da de fik den paa Land, fandtes der ikke en eneste Stjert i den.

„Aa ja,“ sagde Gamlingen fortornet, „det var nok det, jeg kunde tro, at du ikke kunde holde Munden din!“ og vilde strax fare derfra. Men den Anden, som endnu en Gang vilde forsøge, om der var Noget i den Gamles Overtro, overtalte ham til at gjøre nok et Kast og lovede ubetinget Taushed. Nu holdt han sit Løfte, lige indtil de fik Tag i Armene paa Noten. Han troede nu, at det var aldeles umuligt, at den Fisk. som var inde i Noten, kunde undslippe, og lod derfor igjen et Ord falde. Men den Gamle skulde have Ret. Noten kom tom i Land. Nu mente den Gamle, at det var aldeles faafængt at holde paa længer der i Saivvo med en Kammerat, som umuligt kunde holde Slarven. Men alligevel lod han sig dog efter indstændig Anmodning og høitidelig Forsikring overtale til at gjøre et tredie Forsøg. Nu ytredes ikke et eneste Ord, førend Noten var hel og holden i Land. Den var fuld af stor og fed Fisk, og fra den Stund af maatte ogsaa den unge Notkammerat indrømme, at Fisken i Saivvo-Vand ikke taaler noget Slags Prat.


12. Kadnihak.
(Fra sv. Lapmark. Efter L. Læstadius.)

Kadnihak ere et Slags underjordiske Væsener, som undertiden vise sig for Folk, — i røde Klæder, med langt Haar, der naar lige til Midjen og ligner grønt Lin. De have, ligesom Lapperne, Rensdyr og Huude