plag, da han var med Far sin henne i Udhuset. Moderen tog strax Gutten med sig derhen og bad ham syne hende, hvor det Rare laa. Da bun aabnede Kisten, saa hun strax, at det netop var de Klæder, som hun havde havt paa, da hun kom fra Havet. Saa tog hun dem, og da hun kom ind i Stuen igjen, klædte hun sig om, og gik tilhavs og drog did, hvorfra hun var kommen. Da Manden kom bjem og ikke saa sin Kone nogetsteds, spurgte han Gutten:
„Hvor er Mor din henne?“
„Mor,“ sagde Gutten, „Mor er gaaet tilhavs!“
Da skjønte Manden, at hun maatte have fundet sine Havfru-Klæder, som han havde gjemt i Kisten, og at hun var reist did, hvorfra hun var kommen. Manden blev bedrøvet og vidste ikke, hvad han skulde gjøre. Endelig saa gik han til Gieddegæš-galggo og fortalte hende, hvad der var skeet.
„Har du Børn?“ spurgte Gieddegæš-galggo.
„Ja,“ svarede Manden, „et eneste!“
„Saa vær ikke bedrøvet længer," svarede Gieddegæš-galggo; „hun kommer nok tilbage igjen. Tre Gange indfinder hun sig igjen i dit Hus. Men, naar hun har været der tre Gange og gaar igjen, saa kommer hun aldrig mere tilbage. Inat kommer bun første Gang. Naar du bar lagt dig i Sengen og hører hende komme, saa maa du ikke røre dig, men anstille dig, som om du sov. Hun sætter sig da ned hos Gutten og klapper og kjæler for ham en Stund. Næste Nat kommer hun igjen og gjør ligedan. Naar det lider ud paa Kvelden tredie Nat, saa lag dig istand et Skjul i Krogen ved Døren. Sengen skal du rede saaledes, at det ser ud, som om du laa og sov der. Men selv gaar du hen og sætter dig i Skjul bagom Døren. Naar hun
