Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/43

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
27
Ulta-Pigen.

sig om. Netop Halvparten af en stor Buskap, som Svigerforseldrene havde sendt efter dem, var kommen indenfor Gjærdet, den anden Halvpart stod udenfor, og væk vare alle, som stode udenfor, i samme Øieblik. Saa giftede de sig for Præsten og fik Børn og levede lykkeligt og vel. Det Eneste, som Manden ikke syntes om, var, at Konen undertiden forsvandt, uden at det Tar ham muligt at skjønne, hvor hun blev af. En Dag beklagede han sig herover.

„Kjære Husbond,“ sagde Konen, som holdt af Manden sin, „dersom du ikke synes om, at jeg somme Tider er borte, saa slaa bare en Spiger i Dørtærskelen, saa slipper jeg hverken ud eller ind, medmindre du vil!“



8. Pigen fra Havet.
(Fra Lebesby.)

En Bondemand havde en Søn. Saa reiste Sønnen ud paa Vandring og kom en Dag til en Bugt af Havet, hvor Stranden bestod af den fineste Sand, og hvor Vandet var ganske klart, langt ud over Sandbunden. Gutten satte sig i Skovkanten og tog frem Nisten sin. Ret som det var, kom der tre unge Piger op paa Strandbredden, og han kunde ikke skjønne Andet, end at de kom lige op fra Havet. Pigerne gik op paa Grønsværet og tog sine Klæder af sig. To af dem lagde sine Klæder paa samme Plads, men den tredie lagde sine lidt afsides, for sig selv. Da de havde taget Klæderne af sig, gik de igjen ud i Søen for at bade sig. De vadede hid, og de vadede did, legede og spasede, pladskede og sloge med Hænderne i Vandet. Da de havde leget og badet sig, gik de igjen op paa Stranden og tog sine Klæder paa sig.


Lappiske Eventyr.
3