Side:Lappiske Eventyr og Folkesagn.pdf/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
26
Lappiske Eventyr.

Da de om Aftenen lagde sig, sagde Pigen: „Dersom du i Nat skulde h0re Noget, medens vi ligge og sove, saa maa du ikke staa op, heller ikke maa du se efter, hvad det er!“

Om Natten hørte han, hvorledes det murede, tømrede, huggede og hamrede, men han rørte sig ikke. Om Morgenen, da han og Konen stode op og saa sig om, saa stod Huset der fuldt færdigt i alle Dele, baade med Tag og med Tun, med Traak og med Tærskel.

„Nu faar du maale ud Plads til Fjøset,“ sagde Konen næste Dag, „men gjør ikke den Pladsen altfor stor, heller ikke for liden!“ Gutten maalte. Om Natten hørte han igjen, at det tømrede, huggede og hamrede. Om Morgenen stod Fjøset der fuldt færdigt, med Baas og med Bøtter og Klaver, men Kjør var der ikke. Nu bad hun ham at maale ud Stabursplads, og den kunde han gjøre saa stor, han selv vilde. Da ogsaa Staburet var færdigt, opfordrede hun ham til at reise hen til hendes Forældre. Did reiste de da og blev der, saa- Isenge de havde Lyst. Men, da de skulde reise igjen, sagde Konen hans: „Naar vi har sagt Farvel og skal gaa, saa pas dig og faa Benene med dig over Dørtærskelen, saa fort du kan!“ Gutten saa gjorde, og netop i det Samme, han steg over Tærskelen, kastede Pigens Fader en stor Hammer efter ham. Havde han ikke været saa rap, som han var, men standset bare et lidet Øieblik, saa havde Far hendes slaaet begge Benene af ham. Da de vare komne et Stykke paa Vei hjemover, sagde Pigen:

„Nu maa du ikke se dig tilbage, i hvad du end hører eller fornemmer, førend du er kommen i Hus!“ Gutten lovede det, men da han var kommen lige til Husdøren, kunde han ikke bare sig længer, men vendte