Skofiller. En ung Pige stod og passede Gryden og la af og til ned i den. Idet hun vendte sig bort, slap Gutten et Par fede Kjødbeter ned i Gryden. „Mor, Mor, kom og se,“ sagde Pigen, „Gryden vor skyder Fedt!“ „Aa, du snakker, som du gar Vet til,“ sagde Kjærringen; „jovist, gamle Skofiller skulde vel skyde Fedt! Nei, Mor din, hun har det nok federe end vi!“
Gutten hørte godt, hvad de sagde, og forundrede sig over, hvordan dette kunde hæenge sammen. Han begyndte at faa en Mistanke om, at det ikke var hans rette Moder, som han var opfostret bos, og, jo længer han hørte efter, des vissere blev han paa, at det var bans Moder, som boede her. Saa fattede han den Beslutning at gaa hjem og tage af Dage sin gamle Stedmoder, som han kunde skjønne maatte vaere en Troldkjærring. Da han det havde gjort, gik han til sin rette Moder. Saa tog de ogsaa Livet af Hacciš-ædne-Datteren, og fra den Tid af levede de baade godt og vel.
(Fra Næsseby.))
En Mand havde to Sønner. Den ene var trættekjær og slem til at bande, den anden var godmodig og fredsommelig. Saa drog de ud paa fiske. Da de havde trukket Baaden fuld af Fisk, roede de til Stranden igjen og gjorde op Ild og kogte sig Kveldsmad. Da de havde spist, lagde Faderen og den eldste Sønnen sig til Hvile, men den yngste var ikke Søvnig. Han gik for Moro Skyld og spadserede nordover langs Stranden. Da saa han, at der kom en liden Baad
