Fisk, som det sprager i!“ Tog saa og slog Laxen mod en Sten, saa Fedtet sprudede op i Øinene bans. Saa forbrændte han sine Øine. Saa drog han afsted iblinde. Først traf han paa Birken og spurgte Birken:
„Har du et Par smaa Øine tilovers?“
„Nei, jeg har ingen Øie tilovers!“ svarede Birken. Saa kom han til Furuen og søgte at faa Øine tillaans af Furuen:
„Har du et Par Øine tilovers?“ spurgte Ræven.
„Nei, jeg har ingen Øine!“ svarede Furuen.
Saa kom han til Aspen.
„Har du et Par smaa Øine tilovers?“
„Ja, det har jeg nok,“ svarede Aspen, „men jeg laaner dem ikke bort paa lang Tid; en liden Stund kan du nok sagtens faa dem tillaans!“
„Jeg behøver dem ikke Iænge!“ svarede Ræven, „bag Haugen der har jeg et Par andre Øine!“
Saa fik han Øinene, og i det Samme sprang han afsted og raabte:
„Fra Slægt til Slægt har jeg faaet Aspens Øine!“ Deraf kommer det, at Aspen har ligesom brændte øine, fordi den byttede med Ræven.
Aspen blev forbitret og slog efter Ræven, men naaede blot Halespidsen, og derfor blev blot Halespidsen hvid.
(Fra Tanen.)
En Lax svømmede engang tidligt om Vaaren op gennem Tanaelven, strax efter at Isen var gaaet løs. Da den var kommeii langt, langt op igjennem Elven,
